Contenidos
Urnes-stilen repræsenterer det sidste elegante udtryk for vikingetidens kunst, der primært udviklede sig i anden halvdel af det 11. århundrede og begyndelsen af det 12. århundrede. Denne stil er kendt for sine komplekse zoomorfe dekorationer og falder sammen med en overgangsperiode, hvor vikingekunsten gradvist blev påvirket af kristningen af de nordiske folk.
Oprindelse og betegnelse
Navnet "Urnes" stammer fra Urnes stavkirke i Norge, et ikonisk sted, som arkæologen Haakon Shetelig i 1909 identificerede som prototypen på denne stil. Denne kirke, der nu er beskyttet af UNESCO på grund af dens kulturelle værdi og dens sammensmeltning af nordiske og kristne dekorative elementer, er en relikvie af stor betydning. Kirken er et perfekt eksempel på overgangen fra nordisk hedenskab til kristendom. Der lægges dog også vægt på den alternative betegnelse "runestensstil", da mange af stilens manifestationer findes på runesten i Uppland, Sverige.
Æstetiske karakteristika
Urnes-stilen kendetegnes ved adskillige unikke elementer, der gør den let genkendelig:
- Slanke og stiliserede dyrefigurer, ofte sammenflettede i kompakte mønstre.
- Lange halse og stiliserede hoveder med mandelformede øjne, der er typiske for stilen.
- Dyr, der ofte er fremstillet i bånd- eller slangeform.
- Tilstedeværelsen af dragefigurer, som kan afspejle en angelsaksisk indflydelse.
- Brug af tykke og tynde linjer, der interagerer asymmetrisk.
- Sammenflettede mønstre med tynde S- eller 8-talsformede linjer.
- Krøllede udvækster på dyrenes næser og halse.
Historisk kontekst og udvikling
Denne stil er en forfinelse af den tidligere Ringerike-stil, der er kendt for sine kurvede og elegante linjer. Urnes-stilens storhedstid falder sammen med vikingernes kristning, en ændring der markant påvirkede deres kunstneriske udtryk. I denne periode begyndte de nordiske dekorative motiver at tilpasse sig for at komplementere den nye religiøse fokus. Denne proces er synlig i måden, hvorpå de afbildede dyr, der oprindeligt blev vist i cirkulære eller åbne kompositioner, blev transformeret til lineære ornamenter, der definerede Urnes-stilen.
Manifestationer og bemærkelsesværdige eksempler
Urnes-stilen findes primært i:
- Den udskårne portal på Urnes stavkirke, dens mest berømte værk.
- Runesten, især i Uppland, Sverige.
- Runesten dedikeret til historiske begivenheder som Danegæld og Knud den Store.
- Dekorative elementer såsom sølvskåle fundet i Lilla Valla.
- Værker signeret af kunstneren Åsmund Kåresson.
I Danmark findes der omkring 100 genstande og fragmenter i Urnes-stil, hvilket understreger dens omfattende indflydelse i de nordiske regioner.
Indflydelser og kunstneriske forbindelser
Urnes-stilen er ikke en isoleret stil. Den udviser forbindelser til:
- Keltisk og angelsaksisk kunst, synligt i lighederne med spiralmønstre fundet i Lindisfarne-evangeliets manuskripter.
- Den sofistikerede udvikling af den tidligere Ringerike-stil.
Denne vikingekunst afspejler kulminationen på næsten 700 års kunstnerisk tradition, der dominerede Nordeuropa fra det 5. til det 12. århundrede. Urnes-stilen repræsenterer den sidste rest af traditionel vikingekunst, før kristningen transformerede Skandinaviens kulturelle horisont. Den huskes som et af de mest raffinerede eksempler på vikingernes kunstneriske formåen, idet den kombinerer århundreders stilistisk udvikling til en elegant og rig afslutning.
Du kan udforske genstande relateret til dette emne i vores samlinger af vikingebrocher og fibulaer samt vikingevedhæng.
