Indhold
Middelalderens stave kunne ledsage en rejse, identificere en pilgrim eller udtrykke religiøs og kongelig autoritet. For at forstå dem skal man skelne mellem vandrerens stav, den pastorale stav og scepteret: De har alle form som en stav, men deres funktion og betydning er forskellige.
Det er også vigtigt at skelne disse historiske genstande fra troldmændenes stave og fiktive karakterers stave, som vi i dag forbinder med en middelalderlig æstetik. Et billede kan hjælpe os med at genkende et design; for at datere det eller tilskrive det en anvendelse har vi brug for dokumentation.
Eksisterede der kun én type middelalderstav?
Udtrykket «middelalderstav» dækker over mange forskellige genstande og betegner ikke en ensartet model. En stav forbundet med pilgrimsrejser fortæller ikke den samme historie som en pastoral stav brugt i liturgien eller et scepter forberedt til en kroning.
Det mest nyttige spørgsmål er hvem der bar den, og i hvilken sammenhæng. Derefter kan vi undersøge toppen, materialerne og dekorationen. Et handelsnavn som «kommando-stav» beskriver en nutidig genstand, men i sig selv beviser det ikke, at den er en reproduktion af et bevaret eksemplar fra en bestemt dato.
Pilgrimstaven: vej og identitet for pilgrimmen
Pilgrimstaven er den stav, der forbindes med pilgrimmen. Pilgrimmuseet og Sankt Jacobs Museum forklarer, at staven sammen med tasken og andre elementer i udstyret endte med at blive et kendetegn for dem, der vandrede Caminoen. Dens tilstedeværelse kommunikerede en identitet ud over dens praktiske forbindelse til rejsen.
Det samme museum bemærker, at Sankt Jakob siden det 12. århundrede ofte er blevet fremstillet som pilgrim med pilgrimstav, hat, kappe og skaller. Derfor kan en lang stav på et middelalderbillede være en del af et genkendeligt religiøst sprog.
Disse fremstillinger skal læses med omhu. På en skulptur af Sankt Jakob fra den første halvdel af det 15. århundrede, der opbevares på Museu Nacional d’Art de Catalunya og stammer fra Amusco, er staven gået tabt. Museet antager, at den blev holdt i hans højre hånd, som er blevet skåret af. Det er et godt eksempel på forskellen mellem det, en genstand har bevaret, og det, der gør det muligt at rekonstruere dens historie.
Den pastorale stav: et religiøst insignium
Den pastorale stav identificerer biskopens funktion og har en ceremoniel rolle. Dens buede top minder om en hyrdestav: Museo dell’Opera del Duomo i Firenze forklarer denne form som en henvisning til den åndelige omsorg for de troende.
Amerigo Corsinis pastorale stav, der opbevares på dette museum, er et værk fra det 15. århundrede udført i forgyldt bronze og emalje. Dens religiøse motiver og dekorationer viser, at vi ikke har at gøre med en almindelig vandrestav. Museet placerer den blandt de bispelege insignier, der blev brugt ved højtidelige liturgiske lejligheder.
Derfor tillader den ydre lighed mellem en stav og en pastoral stav ikke, at man bytter om på deres betydninger. Formen skal fortolkes sammen med den afbildede person, vedkommendes beklædning og scenen.
Scepteret: kongelig autoritet og dynastisk hukommelse
Scepteret hører til blandt de kongelige magtsymboler. Et dokumenteret eksempel er Karl V af Frankrigs scepter, der opbevares på Louvre og er dateret til før 1380. Øverst ses Karl den Store på en fransk lilje.
Ifølge Louvre udtrykte denne ikonografi Valois' ønske om at legitimere deres magt ved at henvise til deres karolingiske ophav. Genstanden var forbundet med forberedelserne til den kommende Karl VI's kroning: dens dekoration bar et konkret politisk budskab.
Genstanden minder os også om en vigtig forbehold: gamle genstande kan indeholde senere tilføjelser. Louvre-faktaarket dokumenterer arbejder, der blev udført i 1804. At kalde en genstand middelalderlig betyder ikke, at alle de dele, vi ser, er forblevet intakte siden dens skabelse.
Fantasistave er ikke middelalderlige vidnesbyrd
Gandalf og Thranduils stave hører til en fiktiv verden. Deres reproduktioner kan illustrere, hvordan fantasy bruger en stav til at give en karakter nærvær, men de beviser ikke, hvordan middelalderens stave så ud.
Denne kontrast gør det muligt at nyde designet uden at forveksle dets oprindelse. Karakterens betegnelse forklarer reproduktionens sammenhæng; den gør den ikke til en arkæologisk rekonstruktion.
Når det gælder Merlin, bør man ligeledes skelne mellem den legendariske figur og moderne versioner af hans udseende. Et kommercielt tilbehør inspireret af ham dokumenterer ikke i sig selv en form for stav, der blev brugt ved et bestemt hof eller i et bestemt århundrede.
Dragemotiver kan også være en del af en fantasisk skabelse. For at tilskrive et bestemt design til middelalderen, ville man have brug for at identificere dets reference: et bevaret værk, et dateret billede eller en skriftlig beskrivelse.
Sådan skelner man mellem historie, rekonstruktion og fantasy
- Historie: identificerer datoen, oprindelsen og funktionen, som understøttes af kilderne.
- Rekonstruktion: søger det værk eller den fremstilling, der er taget som reference, og hvilke dele, der er blevet fortolket.
- Fantasy: genkender universet, legenden eller det kunstneriske koncept, der inspirerer designet.
Denne skelnen hjælper med at forstå det, vi ser på et museum, i en rekonstruktion eller i en samling. Hvis du vil overføre det til nutidige eksempler, kan du udforske samlingen af stave hos Tienda Medieval ved at læse hver beskrivelse i dens historiske eller fantastiske sammenhæng.
For at udforske genstande og tilbehør relateret til dette emne, kan du også se samlingerne af tøjtilbehør og LARP og cosplay.
Kilder og referencer
- Pilgrimmuseet og Sankt Jacobs Museum: pilgrimmen, hans symboler og ikonografien af Sankt Jakob.
- Museu Nacional d’Art de Catalunya: Sankt Jakob den Store, første halvdel af det 15. århundrede.
- Museo dell’Opera del Duomo: Amerigo Corsinis pastorale stav.
- Louvre-museet: Karl Vs scepter, datering, betydning og senere tilføjelser.
