Indhold
Chinchón-slottet, også kaldet grevernes slot, ligger syd for Chinchóns bymidte i Madrid-regionen (Spanien). Det er en af kommunens to fæstninger, sammen med Casasola-slottet. Det blev bygget i det 15. århundrede og består af to firkantede bygningskroppe, der er bygget sammen, med hjørner afsluttet af cylindriske tårne.
Bygningen er en del af Chinchóns historiske og kunstneriske kompleks, ifølge erklæringen fra 1974. Det er i god stand på trods af de historiske begivenheder, som resulterede i adskillige plyndringer og brande. Det er privatejet; ejerskabet tilhører greverne af Chinchón.
Slottet, som vi kender i dag, er opført på fundamentet af en tidligere fæstning, omkring hvilken Chinchóns herresæde var organiseret, styret af Cabrera-familien siden kong Henrik 4. af Castiliens tid. Den oprindelige bygning led betydelig skade under angrebet fra de comuneriske tropper i 1520. Pladsen blev overgivet med alt sit artilleri den 21. januar 1521.
Den tredje greve af Chinchón, Diego Fernández de Cabrera y Bobadilla, besluttede at nedrive de tilbageværende rester. På grunden beordrede han opførelsen af et nyt slot, hvor han genanvendte materialer fra det gamle. Forfatterskabet og kronologien for byggeriets faser er ukendte, selvom det vides, at opførelsen strakte sig fra 1590 til 1598.
Der findes også referencer til byggeomkostningerne. I sit testamente angav Fernández de Cabrera y Bobadilla, at han havde brugt halvtreds tusinde dukater uden endnu at være kommet ud over fundamentet. Slottet var velbevaret indtil 1705, hvor det led under konsekvenserne af den spanske arvefølgekrig. På det tidspunkt blev det besat af tropper fra den østrigske ærkehertugs hær, ledet af markisen af Las Minas. Dets rum blev brugt til opstilling af rigeligt artilleri. Senere led det under en brand i den nordvestlige del som følge af opbevaring af hamp.
Et århundrede senere, i 1808, under den tre dage lange belejring af Chinchón, blev det plyndret og brændt af den franske marskal Claude Perrin Victors polske brigade i forbindelse med den spanske selvstændighedskrig. I det 20. århundrede blev en del af materialerne brugt til istandsættelse af veje, hegn og huse. Det blev også brugt som likørfabrik.
