Indhold
Castillo de La Mota er et slot, der ligger i byen Medina del Campo (Valladolid, Spanien). Det var i dette slot, at Isabella I af Kastilien tilbragte sine sidste dage. Opførelsen begyndte i 1440 efter ordre fra Fonseca-familien på hjørnet af et tidligere arabisk anlæg. Slottet består af to indhegninger, og man får adgang til det indre via en imponerende vindebro. Det er klassificeret som et aktiv af kulturel interesse.

I det 16. århundrede blev slottet omdannet til statsfængsel, og her var forskellige personligheder tilbageholdt, såsom Hernando Pizarro, Rodrigo Calderón, hertug Fernando af Calabrien, Cesare Borgia og grev Aranda. Den mest bemærkelsesværdige begivenhed er måske flugten af Cesare Borgia, den såkaldte hertug Valentino, en intrigant person fra det hektiske politiske liv i slutningen af middelalderen og begyndelsen af renæssancen, som blev taget til fange af "Den Store Kaptajn" i Napoli. Han blev først sendt til Chinchilla-slottet i Albacete-provinsen, hvorfra han forsøgte at flygte ved hjælp af et listigt påfund. Efter det mislykkede kup beordrede den katolske konge ham overflyttet til Castillo de La Mota.

Fæstningen La Mota (1476-83) må, sammen med Coca-slottet, betragtes som værende blandt de bedste af sin tid i Europa, på højde med andre som den franske i Dijon (ca. 1480) og over de italienske i Mondavio (ca. 1488) og Ostia (ca. 1483), som traditionelt er blevet betragtet som de mest avancerede for deres tid.

Det mest unikke element ved Castillo de La Mota er indgangspartiet med sin forsvarsgang, den store hvælvede sal nedenunder – de underjordiske forsvarsværkers sande hjerte – og det imponerende fangehul, der ligger under den. En trappe, der er genoprettet ved de seneste restaureringer, giver adgang fra forsvarsgangen til det underjordiske kammer, og herfra når man, ved at gå langs fangehullet, til den lille bagudgang, der førte ned til voldgraven.

Vindebroen til dette indgangsparti svingede over en bue, som nu er genopbygget, og hvilede på den indvendige del af en fritstående bastion midt i voldgraven, som de seneste arbejder delvist har genoprettet. Slottet har en karakteristisk rødlig farve i sine mursten, der går i et med terrænets rødlige tone.
