Indhold
Også kendt som det nye slot i Manzanares el Real, er det et vigtigt eksempel på castiliansk militærarkitektur fra det 15. århundrede. Arbejdet begyndte i 1475, og det er opført oven på et romansk-mudéjar kapel. Det er en af de bedst bevarede og mest kendte spanske middelalderfæstninger. Det er klassificeret som et historisk-kunstnerisk monument. Det er et palads-fæstning beliggende i kommunen Manzanares el Real (Madrid-regionen, Spanien), ved siden af Santillana-reservoiret og ved foden af Sierra de Guadarrama.
Landområderne, der grænser op til det øvre løb af Manzanares-floden, som er meget rige på græsgange og skove, var genstand for hyppige tvister mellem de forskellige magter, der opstod efter generobringen (Reconquista). "Comunidades de Villa y Tierra" (by- og landfællesskaberne) i Segovia og Madrid var involveret i forskellige retssager i løbet af det 13. århundrede, som blev løst i det 14. århundrede af kong Johan 1. af Kastilien med tildelingen af området til hans hofmester, Pedro González de Mendoza.
Hans ældste søn, Diego Hurtado de Mendoza, storadmiral af Kastilien, tilskrives opførelsen af en første fæstning, der i dag kendes som det gamle slot i Manzanares el Real, selvom det er meget sandsynligt, at denne bygning havde en tidligere oprindelse. I sidste tredjedel af det 15. århundrede besluttede Mendoza-slægten at opføre et nyt slot-palads, større og mere luksuriøst, i overensstemmelse med den betydelige politiske og økonomiske indflydelse, denne familie havde opnået.
Den funktion som paladsbolig, som det var udtænkt til, varede knap et århundrede. Med Íñigo López de Mendoza y Pimentels død i 1566, den fjerde hertug af Infantado, ophørte slottet med at være beboet, da der opstod økonomiske problemer og retstvister mellem arvingerne fra Mendoza-slægten.
Slottets lokaler huser et museum for spanske slotte samt en samling af gobeliner. I 1982 lagde slottet rammer til stiftelsen af Madrids parlamentariske forsamling, hvor udarbejdelsen af selvstyrevedtægten (Estatuto de Autonomía) fandt sted.
