Indhold
En albuesskærm løser et konkret problem: at dække albuen uden at gøre armen stiv. Denne beskytter skal følge albuerne bøjning og koordineres med pladerne over og under leddet. Derfor er det bedst at betragte hele armen for at forstå dens form og se, hvordan den ændrer sig, når den bøjes.
I en rustning er albuesskærmen beskyttelsen omkring albuen; i museernes kataloger optræder den også under den engelske betegnelse couter. Dens design var ikke ensartet gennem hele middelalderen: løsningerne varierede afhængigt af perioden, værkstedet og hele rustningens funktion.
Albuen: et led, der har brug for plads til at bevæge sig
Når vi strækker og bøjer armen, ændres afstanden mellem dens indvendige og udvendige overflader. En sammenhængende stiv beskytter ville vanskeliggøre denne bevægelse. Rustningsmagerne arbejdede med separate dele, buede profiler og led, der kunne bevæge sig for at holde beskyttelsen omkring leddet.
Albuesskærmens skål omslutter albuerne fremspringende del. I mange designs tilføjes en sidebeskytter eller flig, som udvider det beskyttede område ved siden af leddet. Dens form og størrelse skal forstås i sammenhæng med hele rustningen: En meget synlig sidebeskytter forklarer ikke i sig selv, hvordan hele armen fungerer.
Sådan var pladerne forbundet
I en leddelt beskytter arbejder albuesskærmen sammen med læderremmene: metalbånd, der overlapper og forbinder armens dele. Bevægelige nitter og remme gør det muligt for delene at skifte position. Effekten kan bedst forstås ved at forestille sig en vifte: elementerne bevæger sig i forhold til hinanden, selvom hvert enkelt bevarer sin stivhed.
Metropolitan Museum forklarer, at pladerustningerne kombinerede enkeltdelene med bevægelige nitter og læderremme. Dette system gav langt større bevægelighed end det udbredte billede af en ridder, der ikke kunne bøje sig. Det betyder ikke, at alle rustninger gav den samme bevægelighed: pasformen og formålet var stadig afgørende.
Der findes også selvstændige albuesskærme, som fastgøres med remme eller andre beslag. En enkelt skål må ikke forveksles med en komplet og leddelt beskytter: den første viser formen på beskyttelsen af albuen; den anden gør det muligt at undersøge, hvordan den relaterer sig til resten af armen.
Udviklingen: fra lokal forstærkning til pladerustning
Det er mere nyttigt at tale om en gradvis udvikling end at tilskrive alle albuesskærme en fødselsdato og en identisk udviklingsforløb. I det 14. århundrede udviklede man leddelte pladebeskyttere til arme, ben og hænder. I begyndelsen af det 15. århundrede var komplette pladerustninger allerede en del af det europæiske udstyr.
Et konkret eksempel er den italienske albuesskærm fra omkring 1430–1440, som Metropolitan Museum opbevarer under inventarnummer 29.150.117. Den er fremstillet af stål og stammer fra rustningssættet, der blev fundet i fæstningen Calcis på øen Euboea. Denne genstand hjælper med at placere en virkelig genstand i dens kontekst uden at gøre den til en universel model for hele Europa.
Forskellene mellem enkle beskyttere og mere omsluttende sæt svarer ikke til en trappe, hvor hvert design straks erstattede det foregående. Regionen, datoen og den tiltænkte brug er vigtige, når man sammenligner silhuetter.
Albuesskærm, armskærm og skulderbeskytter: læs armen i sektioner
Albuesskærmen dækker ikke hele armen. For at identificere den i en rustning skal du først finde albuen og følge delene mod håndleddet og skulderen. De historiske og katalogmæssige betegnelser kan variere, men denne gennemgang hjælper med at undgå forvirring.
- Albuen: albuesskærmens skål og, hvis den findes, dens sidebeskytter.
- Underarmen: beskyttelsen, der strækker sig mod håndleddet, som i dagens kataloger normalt betegnes som en armskærm.
- Armens øvre del: pladerne, der forbinder albuen med skulderbeskytterne.
- Skulderen: skulderbeskytteren, som har en anden funktion og placering end albuesskærmen.
Rekonstruktionerne i samlingen af armskærme og underarmsbeskyttere gør det muligt at se denne forskel i placering. Det er bedst at se, hvor hver del slutter, og om den indeholder en specifik beskyttelse af albuen eller ej.
Hvorfor en turneringrustning kan se anderledes ud
En kamprustning og en rustning beregnet til en bestemt form for turnering havde ikke nøjagtig det samme balancepunkt. Metropolitan Museum bemærker, at visse turneringrustninger kunne begrænse bevægeligheden meget og blev brugt i begrænsede perioder.
Derfor må man ikke slutte, at alle højre albuesskærme var større end de venstre, eller at en stor sidebeskytter altid vidnede om en bestemt funktion. For at forklare en asymmetri skal man kende rustningen og dens anvendelsesform; formen på en enkelt del efterlader en del af denne information ubesvaret.
Sådan fortolker du en moderne rekonstruktion
Billeder af rekonstruktioner hjælper med at genkende skåle, sidebeskyttere, remme og læderremme, men er ikke beviser for historisk datering. For at rekonstruere en periode skal kilden være en dokumenteret genstand eller en identificerbar samtidige fremstilling.
På samme måde er et metallisk eller leddelt udseende ikke i sig selv bevis for, at en del er egnet til en aktivitet med kontakt. Producentens specifikationer og aktivitetens krav skal kontrolleres. At forstå den historiske konstruktion og at verificere brugen af en rekonstruktion er to forskellige opgaver.
For at genkende disse former på moderne genstande kan du udforske samlingen af albuesskærme og albuebeskyttelse. Og for at se dens placering i en helhed tilbyder samlingen af rustninger og rustningsdele et bredere overblik over udstyret.
For at fuldende eller udstille dit rekonstruktionsudstyr kan du også se samlingerne af gambesoner.
Kilder og referencer
- Metropolitan Museum of Art: Arms and Armor in Medieval Europe. Kontekst for udviklingen af leddelte beskyttere og pladerustning.
- Metropolitan Museum of Art: Elbow defense (Couter), omkring 1430–1440, inventar 29.150.117. Dokumenteret historisk eksempel fra Calcis.
- Metropolitan Museum of Art: Arms and Armor—Common Misconceptions and Frequently Asked Questions. Led, bevægelighed og forskelle mellem kamp- og turneringrustninger.
