Indhold
Alhambraen, der er opført på UNESCOs verdensarvsliste, ligger i Granada, Spanien. Det er et pragtfuldt paladskompleks og en fæstning, der husede monarken og hoffet i det nazariske kongerige Granada. Alhambra er en befæstet by, der optager størstedelen af Medina-højen.
Da de katolske monarker, Isabella og Ferdinand, erobrede kongeriget Granada, fordrev de kongen af Granada, Boabdil, som var bedrøvet over at have mistet det, han kaldte "det jordiske paradis". Da han drog af sted, græd han foran sin mor, mens han så sig tilbage mod sit Granada, og hun sagde til ham: Græd som en kvinde over det, du ikke vidste at forsvare som en mand.
På vejen mod kysten ved Granada ligger et bjergpas kaldet «El Suspiro del Moro» (Maurerens Suk), et navn der stammer fra denne legende, da man fra dette punkt kan se hele byen og Alhambra i det fjerne, og hvor det menes, at Boabdil stoppede for at beundre sit tabte rige og ikke kunne holde tårerne tilbage.
De vigtigste bygninger er: Alhambrakasbaen (Alcazaba) med sin Torre del Cubo-terrasse, den nordlige murs brystværn, Plaza de Armas med sin terrasse, Vela-tårnet, Hyldesttårnet (Torre del Homenaje), Hidalgos-tårnet, Quebrada-tårnet, Adarguero-tårnet, Adarves-haven, og de nazariske paladser: et kompleks bestående af Comares-paladset og Løvepaladset. Kronologisk set blev de opført efter kasbaen, Generalife og Partal, og deres konstruktion fandt sted i første tredjedel af det 14. århundrede. Det udgjorde centrum for administrative funktioner, hoffet, protokol samt privat tilbagetrækning og nydelse.
Når man går ned ad adgangstrappen, finder man følgende lokaler: Mexuar, som er den ældste sal. I den arabiske periode tjente den som audiens- og retssal for vigtige sager, samt Mexuar-gården eller Den Gyldne Stue.
Formålet med dette område i den arabiske periode kendes ikke med sikkerhed. Man ved dog, at det blev indrettet som værelse til Isabella af Portugal til hendes ophold i Alhambra, selvom hun aldrig nåede at tage det i brug. På stuens facade skiller kapitælerne på indgangsbuen sig ud. Inde i stuen er det loftet i cedertræ med dekorationer af kogler og muslingeskaller, der dominerer. Under det findes vinduer lukket med gitterværk. To rektangulære døråbninger er kantet med en keramisk frise. Rummet er dekoreret med gotiske malerier samt de katolske monarkers skjolde og emblemer.
Paladsets facade blev rejst efter ordre fra Muhammed V og blev indviet i 1370. Det er en indvendig facade, der ikke afslører paladsets indre storhed.
Takket være restaureringen af løverne og fontænens kumme ved man, at både løverne og kummen stammer fra det 14. århundrede og har samme oprindelse og materiale (marmor fra Macael, Almería), og at fontænen som helhed, både løver og kumme, blev fremstillet samtidigt. Denne opdagelse korrigerer informationer, der indikerede, at løverne stammede fra et palads, der var ældre end Alhambra, og som tilhørte den første visir af det ziridiske dynasti, Samuel Ibn Nagrella. Samtidig er det lykkedes at identificere tre typer løver baseret på deres formelle kendetegn. Hver type består af en gruppe på fire løver, der er parvis ens i deres træk: næse, mankens pels, gab samt halens placering og relief. Fontænen som helhed er en allegori over den magt, der hviler hos sultanen.
Kongernes sal, De To Søstres Sal, Ajimeces-salen og Daraxa- eller Lindaraja-udkigsstedet, Kejserens gemakker, Kejserens stue, Dronningens påklædningsværelse, Gittergården eller Cypressernes gård, Partal osv.
Badene er den arabiske boligs juvel. For en muslim er badet en religiøs forpligtelse. Generalife, Yannat al-arif i nazarisk tid, er villaen med haver, der blev brugt af de muslimske konger i Granada som et sted til tilbagetrækning og hvile. Den vigtigste del består af haverne; den blev udtænkt som en landlig villa, hvor prydhaver, frugthager og arkitektur blev integreret i nærheden af Alhambra. Den blev erklæret for verdensarv af UNESCO.
Der findes omkring 10.000 indskrifter i Alhambra, de fleste af dem digte, ordsprog, tekster fra Koranen og bønner. De er alle på klassisk arabisk, og mange stammer fra digterne ved Yusuf I's hof i det 14. århundrede. De nazariske kongers gemakker i Comares-paladset indeholder det største antal tekster, 3.116, hvilket svarer til 35 % af det samlede antal registreret i Alhambras epigrafiske korpus, udgivet af CSIC; disse kunne oprindeligt være komponeret til lejligheden eller skrevet tidligere. Ibn al-Zayab, Ibn al-Jatib og Ibn Zamrak er forfatterne til størstedelen af dem. De tre skribenter udgjorde kernen af digterne ved Yusuf I's hof.
