Indholdsfortegnelse
Robin Hood er en af heltene fra den engelske middelalder. Han havde et stort hjerte og levede uden for loven, skjult i Sherwoodskoven nær byen Nottingham. Som den dygtigste bueskytte og forsvarer af de fattige og undertrykte kæmpede han mod sheriffen af Nottingham og prins Johan uden Land, som brugte den offentlige magt til uretmæssigt at tilrane sig rigdomme fra de adelsmænd, der modsatte sig dem. I middelalderens England var enhver, der modsatte sig de kongelige dekreter, fredløs.
Ifølge legenden boede en mand ved navn Hood i Locksley og Wakefield i grevskabet York. Han var nevø til en smed i tjeneste hos en adelsmand og var født i 1290. I 1322 rejste Thomas, jarl af Lancaster, sine undersåtter til våben – deriblandt Robin Hood – mod kong Edvard 2. af England. Historiske data peger på visse fredløse adelsmænd som mulige personer, der kan have inspireret legenden. Ligesom også almindelige folk af folket. Mellem Johan uden Lands regeringstid (1199-1216) og fremkomsten af de første ballader i det 15. århundrede ser der ud til at være optegnelser om omkring ti banditter, der brugte navnet Robin Hood, i en grad så historikere mener, at det var en generisk betegnelse for skovrøvere.
Denne historiske ramme gør det muligt at antage, at legenden er inspireret af eksistensen af væbnede grupper bestående af bønder og skovhuggere, der efter den normanniske invasion i det 11. århundrede dedikerede sig til både plyndring og chikane af adelen. Flere regioner i England gør krav på at have været stedet for Robin Hoods fødsel og bedrifter, hvoraf Nottingham og Sherwoodskoven er de mest kendte. Ikke desto mindre nævnes han i begyndelsen af flere fortællinger som Robin af Barnsdale, hvilket placerer hans tilhængere i skovene omkring Pontefract i Yorkshire, nær "Robin Hood's Bay".
Men der er også en lang række historier, der taler for Robin Hoods reelle eksistens. En af dem fortæller, at han var en forsvarer for Simon de Montfort og kæmpede ved hans og hans oprøreres side mod Henrik 3. i baronernes krig i 1260. En anden tradition hævder, at han blev født i Wakefield og deltog i Thomas af Lancasters oprør mod Edvard 2. i 1322. Den mest realistiske historie kan dog være den, der tilbydes af navnet Robert Hood, som optræder i et juridisk dokument fra 1226, hvor han betegnes som en flygtning. Det vides ikke med sikkerhed, om denne Robert Hood var den, der senere lagde navn til legendens karakter.
Der findes en tradition, der fortæller, at Robin Hood blev benådet af Englands konge. Hvilken konge der er tale om, vides ikke, selvom der tales om Richard Løvehjerte, skønt et middelalderskrift nævner ham med navnet Edvard. Historisk set kunne Edvard 2. være monarken, der gemmer sig bag denne historie, da det vides, at det skete i 1323. Jagten på den sande Robin Hood kompliceres af, at Hood, Hod og Hoder var meget almindelige efternavne i middelalderens England, og det samme gjaldt navnene Robert og Robin. Det er sikkert, at ordet "Robinhood" hurtigt blev et tilnavn, som mange embedsmænd brugte til at beskrive dem, der var fordrevet af loven. Der er beviser for mindst 8 personer før år 1300, som fik tildelt pseudonymet.
SE ROBIN HOOD-DOLKE
