Indholdsfortegnelse
Henrik 5. af England var en engelsk konge, født den 16. september 1387. Han blev slået til ridder to gange. Første gang var som 12-årig midt på en irsk slagmark (1399) af Richard 2.s sværd. Den engelske konge tog den unge Henrik med i kamp som gidsel for at sikre god opførsel fra hans far, Henrik af Lancaster, der var politisk modstander af kronen.
Trods sin status som fange viste drengen sit værd mod de irske oprørere, hvilket gav ham denne første anerkendelse. Anden gang var ved hans far, Henrik 4. (som allerede havde afsat og ladet Richard 2. myrde og tilranet sig tronen), dagen før dennes kroning og hans egen ophøjelse til fyrste af Wales.
Året efter, i 1400, sendte Henrik 4. sin søn afsted for at nedkæmpe et stort oprør ledet af en walisisk høvding, der gjorde krav på fyrstendømmet.
På under to år formåede den unge mand at kvæle oprøret, herunder hære fra to engelske ledere, der havde sluttet sig til det. Fra de walisiske krigere lærte den unge Henrik de guerillataktikker, han senere ville anvende i Frankrig.
Ved Henrik 4.s død (20. marts 1413) besteg Henrik tronen som Henrik 5., og fra begyndelsen af hans regeringsperiode var det hans hovedmål at gøre krav på de franske besiddelser for England, som han betragtede som sine egne: hertugdømmerne Aquitaine, Guyenne, Gascogne og Normandiet, hvilket på det tidspunkt betød mere eller mindre en tredjedel af kongeriget Frankrig.
Henrik 5. døde på Château de Vincennes den 31. august 1422, seksten dage før sin 35-års fødselsdag. Hans lig blev ført til England og er begravet i Westminster Abbey.
SE ET ANDET FUNKTIONELT HENRIK 5.-SVÆRD
SE FLERE FUNKTIONELLE SVÆRD
