Sværdet, der tilskrives Hernán Cortés: hvad vi ved om dets historie

Udtrykket «sværd af Hernán Cortés» samler ofte tre forskellige ting: en historisk genstand, der tilskrives personen, billedet af de spanske våben fra det 16. århundrede og reproduktionerne, der bærer hans navn. For at forstå, hvad vi ved om det, er udgangspunktet sværdet G-45 fra Real Armería i Madrid og omfanget af denne tilskrivelse. En visuel lighed mellem en replika og et gammelt sværd beviser ikke, at de to deler ejer, dato eller anvendelse.

Forskellen påvirker måden, vi fortæller dets historie på. Vi kan beskrive en bevaret genstand og forklare, hvad kilderne siger om den; at hævde, at det var sværdet, Cortés brugte ved en bestemt handling, kræver yderligere beviser. Denne gennemgang skelner mellem disse niveauer og tilbyder en metode til at læse fotografier, beskrivelser og referencer uden at forveksle dem.

Hvilken genstand tilskrives Hernán Cortés?

Vicente Toledo Momparlers studie identificerer med inventarnummeret G-45 et sværd fra Real Armería i Palacio Real i Madrid, som tilskrives Cortés. Han beskriver det som et sværd med broer eller sløjle, fra det 16. århundrede, med et lige to-ægget blad, en snoet fæste og en beskyttelse bestående af elementer, der beskytter hånden og håndleddet. Han forbinder også et mærke på bladet med en mulig fremstilling af Julián del Rey.

Forsigtigheden er vigtig i begge tilfælde: «tilskrevet» en ejer og «muligvis fremstillet af» en sværdsmager udtrykker forskellige grader af viden. Inventarnummeret gør det muligt at identificere den genstand, som studiet omhandler; det kan alene ikke bekræfte en kampscene eller en komplet historik for genstanden.

Hvad det betyder, at et sværd er «tilskrevet» en person

En tilskrivelse foreslår en historisk sammenhæng mellem en genstand og en person. For at vurdere den bør man lede efter grundlaget: inventarer, registreringsoplysninger, ejendomsdokumenter, korrespondance eller specialiserede studier. At gentage personens navn på en etiket eller i en moderne beskrivelse erstatter ikke denne forklaring.

Der er tre spørgsmål, som bør holdes adskilt. Det første er, om sværdet kan placeres i en bestemt periode. Det andet er, om det tilhørte en bestemt person. Det tredje er, om den person brugte det ved en bestemt begivenhed. At besvare det første løser ikke automatisk de to andre. Selv et dokumenteret ejerskab ville gøre det muligt at tale om tilhør, men ikke om hver enkelt anvendelsesevent.

Derfor er den forsigtige formulering «sværd tilskrevet Hernán Cortés». Det er ikke passende at gøre det til «sværdet, som han erobrede Mexico med», uden dokumentation, der forbinder dette eksemplar med felttogene. Denne præcision gør historien mere nyttig: den gør det muligt at genkende genstanden og samtidig forstå, hvad der endnu skal bevises.

Hvordan man læser en sløjle uden at identificere hele sværdet ud fra den

Beskyttelsen er mængden af elementer nær fæstet, der bidrager til at beskytte hånden. Håndleddet er området på bladet umiddelbart ved denne beskyttelse. At kalde et sværd for et «sløjle» eller «bro» sværd retter opmærksomheden mod dets beskyttende struktur, men efterlader andre spørgsmål ubesvaret: hvordan bladet er, hvornår det blev fremstillet, og hvilken kontekst det tilhører.

I beskrivelsen af G-45 er broerne og støttearmene en del af denne læsning. For at sammenligne et fotografi med en skriftlig reference er det mere opklarende at lokalisere hver komponent end at acceptere en generel betegnelse. Det er også hensigtsmæssigt at observere knappen, fæstets form og forholdet mellem blad og beskyttelse. En isoleret detalje kan virke velkendt, mens helheden svarer til en anden model.

Et nutidigt billede hjælper med at genkende former. Dets nytte ophører, hvor den historiske identifikation begynder: en finish, et skede eller en udsmykning på en reproduktion må ikke overføres til den bevarede genstand, som om de var data fra originalen. Den, der ønsker at observere moderne varianter af denne struktur, kan udforske samlingen af sløjle-rapierer, mens denne forskel mellem illustration og bevis opretholdes.

Hvorfor et sværd tilskrevet Cortés ikke repræsenterer hele hans ekspedition

Revista de Historia Militar giver en udtrykkelig advarsel om dette problem: selv hvis tilskrivelsen af G-45 var velunderbygget, behøvede dens detaljerede beskyttelse ikke at repræsentere den sædvanlige udrustning for de øvrige soldater. Studiet påpeger tilstedeværelsen af mere enkle løsninger ved at undersøge den spanske rustningssamling.

Fortolkningsfejlen ville være at bruge en usædvanlig genstand som et portræt af en hel gruppe. En fremtrædende person kan blive tidsalderens mest genkendelige billede; det giver ikke ret til at tildele alle hans ledsagere hans mulige ejendele. Når man ser på en rekonstruktion, er det interessant at spørge, hvad hvert element dokumenterer, og hvem det har til hensigt at repræsentere.

Denne skelnen gør det muligt at tale om materiel historie uden at reducere en felttog til én enkelt genstand. Sværdet er en indgang til studiet af våben, men det forklarer ikke i sig selv styrkernes organisering, deres ressourcer eller begivenhedernes udvikling.

En metode til at verificere en historisk identifikation

1. Identificer genstanden. Led efter institution, inventarnummer og titlen på databladet. En reference som G-45 er mere præcis end et navn uden oprindelse.
2. Læs nuancerne. Bevar termer som «tilskrevet», «muligvis» eller «ifølge studiet»; at fjerne dem ændrer informationens betydning.
3. Undersøg, hvad fotografiet viser. Skeln mellem en bevaret genstand, et portræt, en reproduktion og en illustration. Hvert billede svarer på forskellige spørgsmål.
4. Adskil ejerskab og anvendelse. En sammenhæng med Cortés beviser ikke, at sværdet var til stede ved en bestemt begivenhed.
5. Sammenlign omfanget. Et enkelt datablad beskriver dette eksemplar. For at studere en ekspeditions udrustning kræves beviser for helheden.

Metoden fungerer også, når to tekster synes at modsige hinanden. Før du vælger et af dem, skal du undersøge, om de taler om den samme genstand, og om de udtrykker samme grad af sikkerhed. En kommerciel beskrivelse af en reproduktion og et inventardatablad kan dele et navn uden at fremsætte den samme påstand.

Hvad dette sværd bidrager med til viden om det 16. århundrede

Interessen i G-45 ligger i, at det samler en identificerbar genstand, en tilskrivelsestradition og en struktur, der kan studeres. Dets værdi som historisk emne afhænger ikke af at gøre alle tvivl til sikkerheder. At vide, hvor beviserne slutter, hjælper med at skelne studiet af våben fra det efterfølgende billede af deres ejere.

For at fortsætte den visuelle gennemgang af nutidige fortolkninger af perioden samler samlingen af renæssancesværd forskellige designs. Dokumentationen af den historiske genstand er stadig referencen for at tale om tilskrivelse og oprindelse; hver reproduktions egenskaber tilhører dens eget datablad.