Indholdsfortegnelse
Biografi. Ifølge tempelherrernes kronologi blev Hugo de Payens født i 1070 på Chateau de las Payens. Der vides ikke meget om hans virkelige familie eller hans barndom; man spekulerer kun i et slægtskab med greverne af Champagne eller det karolingiske dynasti, men forskellige arkiver, der er opdaget gennem årene, nævner andre steder og andre datoer i forbindelse med Hugo de Payens.
Det, man med sikkerhed kan sige, er, at hans barndom og ungdom var præget af religion, og således rejste han mellem 1104-1107 til Det Hellige Land sammen med greven af Champagne, og i 1118/1119 blev han stormester for Tempelridderne. Samme år aflagde Hugo de Payens de tre løfter (fattigdom, cølibat og lydighed) foran kong Balduin II og forpligtede sig til at overvåge pilgrimsruterne og brøndene med drikkevand. Kongen overlod en fløj af sit palads i det tidligere Salomons Tempel, hvor ordenen grundlagde sit hovedkvarter.
I 1128 vendte Hugo og hans ledsagere tilbage til Frankrig for at afholde Kirkemødet i Troyes med det primære mål at få Tempelridderordenen officielt anerkendt. Man redegjorde også for behovet for at skabe en milits, der var i stand til at beskytte pilgrimmene til Det Hellige Land. Da anmodningen var officielt godkendt, skænkede paven tempelherrerne en relikvie, Lignum Crucis, som blev ordenens emblem.
Sværdet. I sin oprindelse var det et simpelt sværd set fra et æstetisk synspunkt, men det var ladet med symbolik og blev udelukkende anvendt til beskyttelse af kristne pilgrimme. Da ordenen begyndte at vokse efter at være blevet juridisk anerkendt, blev sværdet anvendt i stigende grad på grund af tempelherrernes deltagelse i korstogene. Ved at kæmpe aktivt endte de med at blive en del af de bedst trænede militærenheder.
Hugo de Payens sværd
Men det var ikke på grund af deres evner med sværdet, at tempelherrerne var tæt på at forsvinde, men derimod på grund af deres finansielle og forhandlingsmæssige færdigheder. På det tidspunkt begyndte kong Filip af Frankrig, der var besat af de penge og rigdomme, som tempelherrerne angiveligt besad, og drevet af grådighed, at sprede bagvaskelser, som nåede ørerne på Edvard II, konge af England, pave Klemens V og flere andre monarker.
Den virkelige årsag var ifølge de fleste historikere i virkeligheden, at kongen af Frankrig var forgældet til "Kristi fattige riddere". Anklagerne blev opdelt i 18 blokke med i alt 127 artikler, og den 13. oktober 1307 blev tempelherrerne arresteret i deres residenser under en razzia organiseret af Filip.
Damasceneret tempelherresværd
Filips allierede var selve paven, som ønskede at få en del af byttet, hvis alt gik efter planen. Efter oplæsningen af anklagerne begyndte inkvisitionen at anvende straffen, det vil sige tortur og efterfølgende døden for næsten alle tempelherrerne.
TEMPELHERRESVÆRD
