Indholdsfortegnelse
Biografi. Marco Polo, søn af fornemme købmænd fra den venetianske republik, blev født i 1254 for at rejse og efterlade sig vidnesbyrd («Verdensopdagelsen», «Il Milione» eller «Verdens underfulde bog») om den kinesiske civilisations levevis, dens myter, rigdomme og skikke. Han blev en af de mest berømte vesterlændinge og skilte sig ud både for sin beslutsomhed og for de skrifter, han efterlod sig som spor, da hans rejse gennem Asien varede i 24 år. Han nåede længere end nogen af sine forgængere, længere end Mongoliet, og blev fortrolig med Kublai Khan (1214-1294). Han rejste gennem hele Kina og vendte tilbage for at fortælle historien i den største rejsejournal nogensinde.
Legenden fortæller, at to venetianske købmænd, Maffeo og Niccolò Polo, i 1260 ankom til Sudak, en havn på Krim, for at handle i et år, men deres planer blev forstyrret af en borgerkrig, og det var umuligt for dem at vende hjem ad samme rute. Samtidig overbeviste den mongolske ambassadør brødrene om, at den store khan Kublai (kejseren) ville være henrykt over at møde dem, da han aldrig havde set en latiner før. Polo-brødrene blev modtaget meget godt og vakte kejserens interesse, som straks ønskede at lære mere om den europæiske kultur. Så meget, at han bad pave Klemens IV om at sende ham 100 vismænd, der kunne lære hans folk om vestlig videnskab og kristendom.
Rejser. Marco Polo var kun 17 år gammel, da han sammen med sin far og onkel påbegyndte sin første rejse til Cathay (Kina). Som en talentfuld sprogkyndig blev han en favorit hos kejseren, som viste ham absolut tillid. Snart begyndte han at tildele ham vigtige missioner i Kina, Burma eller Indien, hvilket gav Marco muligheden for at lære folkets steder og skikke at kende. Ideen om at erstatte guld og sølv med papir i forretninger var en overraskelse selv for købmændene Polo, og forundringen voksede, efterhånden som de rejste gennem landet. De opdagede Kinas enorme magt, dets rigdom og den komplekse sociale struktur med en intern økonomi, der overgik Europas.
Kort over Marco Polos rejser
Cinquedeaen. Det er generelt et sværd, der er bredt ved klingens base, deraf navnet «fem fingre». Det nød en kort periode med popularitet mellem det 15. og 16. århundrede. Ewart Oakeshott, en britisk illustrator og samler, der skrev om middelalderlige våben og rustninger, fastslår, at dette sværd var ukendt før 1460, og der er ingen tegn, der bekræfter dets fremstilling efter 1520. Det opnåede kun popularitet i Italien, og i modsætning til andre modetendenser fra den italienske renæssance spredte Cinquedeaen sig ikke til resten af Europa.
Det blev betragtet som et moderigtigt civilt våben snarere end et stykke militært udstyr, og besiddelsen af det repræsenterede en høj social status. Det blev båret i en læderskede på bagsiden af bæltet. Det blev placeret vandret, så det let kunne trækkes med venstre hånd. Oakeshott spekulerer i, at Cinquedeaen direkte stammer fra de mykenske sværd, der blev brugt i slutningen af bronzealderen.
En af de mest slående egenskaber ved dette sværd er bredden af dets klinge, som bliver et fremragende lærred for gravering, og faktisk er mange eksemplarer bogstaveligt talt dækket af kunstværker, selv de enkleste modeller.
Renæssancen var en tid, hvor klassiske værdier blomstrede, og vigtigst af alt, et tidspunkt hvor disse værdier systematisk blev anvendt på hverdagsobjekter for at forbedre dem med hensyn til udseende og funktion. Cinquedea-sværd og -dolke repræsenterer en interessant ændring i våben og deres brug. Selvom Cinquedeaen til sidst tabte kampen til nyhederne, er der ingen tvivl om, at det forbliver et unikt sværd, der var meget populært dengang og i dag.
SE SVÆRD AF TYPEN CINQUEDEA
