Indholdsfortegnelse
Slaget ved Bannockburn (23. og 24. juni 1314) var en skelsættende skotsk sejr over englænderne under den skotske uafhængighedskrig. Den skotske konge Robert I konsoliderede sin magt og genvandt Skotlands uafhængighed, som varede helt frem til det 17. århundrede. Robert Bruces tropper havde forberedt sig ved Bannockburn for at overvære fredsaftalen mellem den daværende engelske konge og hans skotske modpart.
Da forhandlingerne slog fejl, angreb skotterne englænderne på slagmarken. I dette slag døde tusindvis af englændere, hvilket gav Skotland en enorm sejr, takket være hvilken de også opnåede deres længe ventede uafhængighed. Der findes teorier om deltagelsen af en stor gruppe tempelriddere ledet af Pierre d’Aumont. Under alle omstændigheder blev resultatet, at en hær på 6.500 soldater besejrede en hær bestående af mere end 20.000.
Seks måneder efter henrettelsen af den skotske oprørsleder William Wallace, rejste Robert Bruce sig som ny leder mod de engelske angribere. Den 25. marts 1306 blev Robert Bruce kronet som kong Robert I af Skotland. Edvard I af England reagerede hurtigt og sendte en ekspedition mod Bruce, der tvang ham på flugt mod nord, hvor han levede i skjul og forberedte krigen på samme måde, som Wallace havde gjort. I maj 1307 lykkedes det Robert Bruce at besejre englænderne i slaget ved Loudoun Hill. Den 7. juli 1307 døde Edvard I, og den engelske hær trak sig for det meste tilbage efter ordre fra hans efterfølger Edvard II, søn af den forrige konge. Robert Bruce udnyttede omstændighederne til at fremme et oprør og angreb som guerillakæmper de engelske afdelinger, der var tilbage i Skotland. I 1310 sendte kong Edvard en ekspedition for at gøre ende på oprørerne, hvilket lykkedes ham at få kontrollen over området igen.
I 1313 genoptog Robert Bruce kampen og angreb slotte under engelsk styre, som han erobrede et efter et. Men englænderne stoppede hans fremrykning ved Stirling Castle, styret af Philip Mowbray, det vigtigste slot i området. Som svar på angrebene sendte Edvard en hær på 3.000 riddere og 20.000 fodfolk anført af ham selv, som skulle stå over for Bruces lille hær på kun 6.500 krigere.
