Indholdsfortegnelse
Det typiske middelaldersværd (Oakeshott-typer X, XI, XII, XIII) har et næsten undtagelsesfrit lige, tveægget blad med en flad linseformet profil og med hulkehle på begge sider for at gøre det lettere uden at mindske styrken. Bladets længde varierer mellem 70 og 85 cm, og det er udstyret med en spids, der er i stand til at gennemtrænge næsten alle datidens rustninger, bortset fra måske nittede brynjehætter.
Balancepunktet ligger tættere på hjaltet, hvilket gør håndteringen lettere og mere flydende, selvom massen øges til en vægt på mellem 900 gram og 1,3 kg. Håndtagene er stadig korte og beregnet til én hånd, og derfor bruges disse våben også næsten altid (selv af kavaleriet) sammen med et skjold. Det forbliver et enormt slagkraftigt sværd, hvilket bevises af forskellige graveringer og gobeliner fra perioden, som viser slag og effektiviteten af disse våben. Der er også fundet massegrave fra middelalderslag, hvor skeletterne tydeligt viste de frygtelige sår, som disse våben kunne påføre.
Maurice-middelaldersværdet er en kopi af et sværd dateret til 1200-1250. Funktionelt Maurice-middelaldersværd fra det 13. århundrede. Klinge smedet i EN45 kulstofstål med afrundede (stumpede) kanter. Inkluderer en træskede betrukket med læder. Originalen findes i Torino, ved siden af Sankt Mauricius' grav.
SE ANDRE MAURICE-SVÆRD
SE ANDRE FUNKTIONELLE SVÆRD
