Indholdsfortegnelse
Således betegnes sværd eller sabler, hvis greb er langt nok til, at de kan bæres med begge hænder. Tohåndssværdet var et specialiseret infanterivåben, der var effektivt til at kæmpe mod piker, hellebarder og lanser. Det blev anvendt af schweiziske og tyske soldater i det 15. århundrede samt af italienere i det 16. århundrede. Nogle tohåndssværd havde et flamberet klinge-design.
Nogle typer af sværd i denne stil er; claymore, katana, doppelhänder eller zweihänder, det kinesiske zhanmadao-sværd, espadón, mandoble og montante.
- Claymore.- Skotsk sværd, hvis brug krævede to hænder for at blive svinget. Det var slebet på begge sider af klingen og havde et meget langt greb, mindst en fjerdedel af våbnets samlede længde.
- Katana.- Katanaen er en japansk sabel. Det er en særlig type enkelægget, buet sabel, der traditionelt blev brugt af samuraier. Dens mest almindelige størrelse er omkring en meter i længden og vejer cirka et kilo.
- Doppelhänder-Zweihänder.- Det er et langsværd, der blev brugt i Tyskland i det 14. århundrede og senere i renæssancen.
- Zhanmadao.- Kinesisk anti-kavaleri-sværd af stor længde, der blev brugt under Song-dynastiet (960-1279).
- Mandoble.- Der fandtes en type stort sværd, der opstod i Europa omkring det 15. århundrede, og som var kendt under navnet mandoble.
- Espadón.- Det er en kolloquial og moderne betegnelse for en montante. Begge betegnelser refererer dog til store sværd fra middelalderen og renæssancen.
- Montante.- Det er et bredt sværd med meget lange parerstænger, som fægtemestre håndterer med begge hænder for at skille dueller ad i fægtning (også kaldet et halvandet-håndsværd).
SE FLERE MONTANTE-SVÆRD
SE FLERE ESPADÓN-SVÆRD
SE BASTARDSVÆRD
SE TOHÅNDSSVÆRD
