Indholdsfortegnelse
De iberiske folk strakte sig over den sydlige og østlige del af Den Iberiske Halvø. De boede i befæstede landsbyer bygget i højere liggende områder. Husene var rektangulære og fordelt, så de dannede gader. Ibererne var organiseret i stammer styret af en konge. Størstedelen af befolkningen beskæftigede sig med landbrug og kvægdrift.
Ibererne var dygtige håndværkere; de fremstillede jernsværd, keramikbeholdere samt uld- og linnedtekstiler. De brugte deres egen valuta ved byttehandel.
Våben blandt ibererne var et udtryk for værdierne hos dem, der havde kæmpet tappert, og de kunne bære dem med stolthed ved forsamlinger og ceremonier samt ofre dem ved ritualer afholdt på nekropoler og andre kultsteder. Falcataen er kendt som det iberiske sværd par excellence.
Den iberiske Falcata er den ultimative repræsentation af ibererne. I hele middelhavsområdet, især i Athen og Rom, beundrede man kvaliteten af iberernes falcataer eller korte sværd. De iberiske smede kræsede for den håndværksmæssige fremstilling af disse våben, som var smedet af jernmalm med en ekstremt høj renhed. Falcataens fleksibilitet var så stor, at de erfarne smede placerede den over deres hoveder og bøjede den, indtil spidsen og grebet rørte deres skuldre. Hvis falcataen hurtigt vendte tilbage til sin rette position, når man gav slip på den, var det et kunstværk; hvis ikke, blev den smeltet om for at blive smedet på ny. Smedene designede falcataer med riller for, udover at forbedre deres æstetik, at øge klingernes modstandskraft, lethed og fleksibilitet. Falcataen var et dødbringende våben på kort afstand.
Iberere og keltere arbejdede dygtigt med metal og fremstillede fantastiske sværd, hvorfor de også var meget gode krigere. Kelterne beboede landområderne på Mesetaen og langs Atlanterhavskysten på Den Iberiske Halvø, såsom baskerne. De boede i befæstede og højtliggende landsbyer kaldet castros.
Husene var cirkulære og fordelt på uorganiseret vis. Kelterne var organiseret i stammer og forsynede sig selv med det, de producerede; derfor var handel en meget begrænset aktivitet. De fleste mennesker beskæftigede sig med kvægdrift, selvom de også dyrkede korn. Kelterne var specialister i fremstilling af metalgenstande.
Kelterne brugte ofte korte sværd, hestesko-dolk og antennesværd. De keltiske sværd fra jernalderen var ret lange sammenlignet med den mindre størrelse på sværd fra bronzealderen.
Det keltiske sværd havde ofte antenner, og dets greb var formet som et menneske: knoppen svarer til hovedet, selve grebet til kroppen, og parerstangen fungerer som beskyttelse for hånden.
