Indholdsfortegnelse
Kosakkensablen havde en enkeltægget klinge, lang, spids og smal, med den lette krumning, der er typisk for en sabel. Pommelen er forgyldt og udskåret, formet som et stiliseret ørnehoved. Den mangler parerstang og hjørner. Det sorte greb er furet med små skrå riller, der forhindrer hånden i at glide, når våbnet svinges; ved basen har det en forgyldt afslutning med ornamentik i let relief.
Kosakkerne var frygtløse krigere, en seminomadisk befolkning, der opstod for over fem århundreder siden på de sydlige russiske stepper. Deres frygtindgydende og effektive håndtering af sablen førte til, at de blev indlemmet i den russiske hær, hvor deres enheder var højt værdsatte. De udmærkede sig som dygtige og modige ryttere, der elskede et uafhængigt liv, men var loyalt knyttet til hinanden. Kosakkerne dannede vigtige krigergrupper, der samlede bønder og soldater, som var utilfredse med de middelalderlige russiske styreformer. Forenede under ledelse af høvdinge eller atamaner bosatte de sig i forskellige regioner i Rusland, som de tog deres navne fra.
Således organiseret drog de frivilligt ud for at hjælpe den siddende zar med grænsevagt eller i kampe mod andre nationer. Med århundredernes løb kom de til at anerkende zarens autoritet uden dog at underkaste sig den. Deres kendte dristighed, kombineret med deres yderst effektive brug af sablen, gjorde dem uundværlige for udfaldet af slagene. Deres våben, som de kaldte en Shashka, var en sabel med S-krumning, af orientalsk oprindelse og en klassiker for let kavaleri.
