Mossos-macheten eller matxet fra 1851: historien om et våben og værktøj

Matxet fra Cataloniens Esquadres i 1851 forstås bedst som en genstand knyttet til tjeneste i området snarere end som en sabel til galla. En historisk publikation fra Mossos beskriver den som et våben og redskab til styrker, der bevægede sig gennem skove og bjerge. Denne funktion forklarer dens interesse: den gør det muligt at studere et tjenestebedræn og den materielle løsning, der blev givet.

Dens historie skal adskilles fra nutidens reproduktioner. Indskriften «replika» på en moderne klinge informerer om denne reproduktion; den gør ikke dens mål eller finish til kendetegn ved originalen. Denne gennemgang placerer 1851-modellen, forklarer, hvordan man skal læse dens fremstillinger, og skelner mellem det, kilderne dokumenterer, og det, fotografierne viser.

Året 1851 i en længere historie

Mossos officielle kronologi placerer oprettelsen af Esquadres de Paisans Armats i 1719. I 1729 overtog Pere Anton Veciana kommandoen over enheden; i 1833 optræder den officielle betegnelse Esquadres de Catalunya. 1851-modellen tilhører derfor en senere periode end grundlæggelsen.

Den samme kronologi registrerer opløsningen i 1868 og genoprettelsen i 1874. Disse afbrydelser hjælper med at undgå en lineær læsning af institutionen. En århundreder lang tradition betyder ikke, at alle epoker delte organisation, udstyr eller tjenestemåder.

For at studere en bestemt genstand skal datoen fungere som koordinat. Først skal man placere den institutionelle periode; derefter undersøge, hvilken funktion genstanden havde i den. At starte med den nuværende betegnelse for en enhed og overføre den uændret til fortiden kan skjule disse forskelle.

Hvorfor en matxet blev indført til tjeneste i området

Studiet «Et våben til Mossos d’Esquadra: matxet fra 1851», publiceret i enhedens tidsskrift, forbinder designet med bevægelser gennem skove og bjerge, forfølgelse af banditter og opgaver med at lede og støtte tropper. Det identificerer produktionen i Toledo og den historiske betegnelse machete de mozos de escuadra.

Ideen om et våben og redskab giver en fortolkningsnøgle. Hvis en genstand svarer til behov for bevægelse og tjeneste, er dens historie ikke begrænset til ceremoniel eller repræsentation af rang. For at forstå den er det vigtigt at rekonstruere forholdet mellem omgivelserne, opgaverne og udstyret.

Det er også vigtigt at skelne mellem en generel forklaring og en enkeltstående begivenhed. At en kilde beskriver modellens tilsigtede funktion, beviser ikke, hvilke handlinger hvert bevaret eksemplar udførte. For at tilskrive en bestemt brug til en genstand kræves dokumenter om netop den genstand, ikke kun om dens design.

Matxet, machete og sabel: hvad hver betegnelse fortæller

I denne sammenhæng er matxet den katalanske betegnelse, der anvendes i den historiske publikation; machete optræder i dens kastilianske betegnelse. Den kommercielle betegnelse «sabel-machete» for en reproduktion skal skelnes fra denne dokumentariske identifikation. Det er ord, der anvendes i forskellige sammenhænge, og det er ikke hensigtsmæssigt at behandle dem som én ubestridt klassifikation.

Når man læser en beskrivelse, er det nyttigt at notere, hvem der bruger betegnelsen: en historisk kilde, en institution, et specialiseret studie eller et aktuelt datablad. Denne information afklarer, om der gives navn til en model, beskrives dens form eller præsenteres en reproduktion.

For at fortolke genstanden vinder læseren mere ved at spørge «Hvilken model er det, og hvilken dokumentation identificerer den?» end ved at lede efter en definition, der er i stand til at rumme alle betegnelser. En kort betegnelse gør det nemt at finde en genstand; det historiske studie kræver, at den placeres i sin kontekst.

Hvilke detaljer den historiske publikation dokumenterer

Tidsskriftets studie beskriver en lige klinge og en messinghjælte med hundehoved. På korset identificeres et skjold og en indskrift fra Esquadres. Disse elementer hjælper med at læse genstandens identitet, men dens visuelle reproduktion er ikke nok til at autentificere et andet eksemplar.

Når man betragter et billede, bør man skelne mellem form, indskrift og oprindelse. Formen gør det muligt at sammenligne. Indskriften giver information, der skal transskriberes, præcis som den fremstår. Oprindelsen forklarer, hvor genstanden kommer fra, og hvilke optegnelser gør det muligt at følge den. Hver del bidrager med noget forskelligt, og ingen erstatter de andre.

Hjæltefiguren opfordrer til at lede efter en symbolsk betydning. Uden en kilde, der forklarer den, bør man ikke tillægge den en officiel fortolkning. At beskrive et synligt hundehoved er en observation; at hævde, hvorfor det blev valgt, kræver yderligere dokumentation.

Sådan læses indskriften på en reproduktion

De nedarvede fotografier viser en reproduktion, hvis klinge erklærer dens forhold til matxet fra 1851. Denne tekst er nyttig netop fordi den gør det muligt at genkende en moderne genstand, der er skabt for at repræsentere en historisk model. Det nævnte år angiver den fremkaldte model, ikke nødvendigvis fremstillingsdatoen for den fotograferede genstand.

For at læse en indskrift skal man adskille tre mulige data: det repræsenterede models år, navnet på en institution og erklæringen om replika. Derefter skal man tjekke, hvad databladet eller eksemplarets optegnelse rent faktisk hævder. En indskrift kan gengive gammel tekst, tilføje moderne information eller kombinere begge elementer.

Transskriptionen hjælper med at bevare denne forskel. Hvis der mangler bogstaver på fotografiet, skal læsningen efterlades ufuldendt i stedet for at blive fuldført ved gætteri. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at bruge en genskabt indskrift som erstatning for originalens dokumentation.

Hvorfor en replikas mål ikke beskriver originalen

Den tidligere version samlede materialer, vægt og dimensioner fra en reproduktion. Disse data tilhører dens kommercielle datablad og overføres ikke her til den historiske model. En forklaring om matxet fra 1851 skal bruge historiske referencer til at beskrive den og reservere specifikationerne for de aktuelle produkter til deres egne sider.

For at sammenligne genstande med præcision skal man først tjekke, om tallene refererer til det samme eksemplar, og om de måler den samme del. Samlet længde, klingelængde og bredde er forskellige data. En uoverensstemmelse kan indikere en reproduktion i en anden skala, en anden måling eller en forkert identifikation; fotografiet alene gør det ikke muligt at afgøre det.

Visuel lighed beviser heller ikke materialerne. Den gyldne farve på en overflade gør det ikke muligt at fastslå dens sammensætning eller behandling. Derfor kombinerer studiet af en bevaret genstand observation, optegnelser og analyse, når de er tilgængelige.

Sådan præsenteres matxet som historisk kulturarv

En klar præsentation kan organiseres i fire data: referencemodel, institutionel kontekst, dokumenteret funktion og den udstillede genstands natur. Hvis en reproduktion vises, gør det erklæringen muligt at fortsætte med at opfylde en uddannelsesfunktion uden at blive forvekslet med en antik genstand.

Denne tilgang forhindrer, at historien bliver til et købsdatablad. Det, der fortjener en forklaring, er forholdet mellem et tjenestebedræn, en model og dens efterfølgende erindring. Den, der ønsker at fortsætte mod nutidige fortolkninger af institutionelle våben, kan konsultere samlingen af spanske sabler; den historiske dokumentation er stadig referencen for at tale om matxet fra 1851.

For at sammenligne andre typer kan du udforske det generelle katalog over sværd. Hvis du leder efter en replika beregnet til træning, kan du sammenligne modellerne af funktionelle sværd.