Indholdsfortegnelse
Vi ved, at sablen er et blankvåben, der ligner sværdet, men er noget buet og normalt kun har én æg. I fægtesporten kendes den som jernsværdet, uden glans eller æg, med en knap på spidsen. Den moderne sabel er sammen med kården og fleuretten et af de tre fægtevåben.
Fægtesablen stammer fra sablen, et våben som kavalerisoldater brugte. Point kan opnås ved at stikke med spidsen eller hugge med klingen. Gyldigt træfområde er hele kroppen fra taljen og op, inklusive hoved og arme. Sabelkampe er de hurtigste og mest adrætte i fægtning, hvorfor de kræver en god fysisk form.
Fægtesablen måler maksimalt 105 cm og må ikke overstige 500 g. Den har en skålformet parerplade, der buer under hånden, og en klinge med et T-formet tværsnit. Klingen er 88 cm lang. Den er kvadratisk med en 4 mm x 1,2 mm rille. Klingen må være buet, så længe den ikke overstiger en bue på 4 cm.
En mester i fægtekunst kaldes også en våbenmester. Fægtning er en kampsport, hvor to modstandere står over for hinanden og skal forsøge at ramme hinanden med et blankvåben, hvoraf der findes tre typer: sabel, kårde og fleuret. Definitionen er "kunsten at forsvare sig og angribe med et sværd, en fleuret eller et lignende våben".
Moderne fægtning er en sports- og konkurrencegren, men den følger de regler og teknikker, der oprindeligt blev udviklet til effektiv brug af sværdet i dueller.
Ordet stammer fra verbet "esgrimir", som igen stammer fra det germanske verbum "skermjan", der betyder at reparere eller beskytte. Modstanderne kaldes fægtere. Når en fægter bliver ramt af modstanderens våben, får vedkommende et point.
SE KÅRDER
Udforsk kårdesværd (cup hilt rapiers)
Udforsk kårdesværd (swept hilt rapiers)
SE HEMA
